Madspild i tal

Madspild i Danmark:

• Det totale madspild (2024): 873.014 ton (100%)
• Fødevareindustri (2022): 457.172 ton (52,3%)
• Husholdninger (2021): 235.000 ton (26,9%)
• Detail og engros (2019): 95.858 ton (10,9%)
• Primærproduktion (2022): 42.984 ton (4,9%)
• Servicesektor (2022): 42.000 ton (4,8%)

I 2006 gennemførte Områdechef i Landbrug & Fødevarer Klaus Jørgensen de første beregninger om husholdningernes madspild. I 2008, inspireret af beregninger fra Klaus Jørgensen, igangsatte Selina Juul forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. I slutningen af 2008 har detailkæden REMA 1000 Danmark, med inspiration fra forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, afskaffet mængderabatter og indført styk-rabatter i alle kædens butikker. Disse tre faktorer gav startskuddet til en årelang kamp mod madspild i Danmark og udenfor Danmarks grænser. Siden hen er kampen mod madspild blevet en folkebevægelse, og politikere, organisationer, detailkæder, kantiner, virksomheder og forbrugere har lige siden arbejdet aktivt med at forebygge og reducere madspild i Danmark.

Stort set hele den danske befolkning har i dag et øget fokus på madspild. Ifølge en gallupundersøgelse fra Kantar Public for Stop Spild Af Mad fra 2023 angiver hele 94% af danskerne, at der er kommet mere fokus på madspild i dag end for 15 år siden. Kun 3% svarer “nej” og 3% svarer “ved ikke”.

kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Kantar Public for Stop Spild Af Mad

Årligt madspild i Danmark, estimat i %:

kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Kantar Public for Stop Spild Af Mad

Madspildets pris i Danmark:

Madspild koster danskerne 13,5 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter.

kilde: Landbrug & Fødevarer

Definition af madspild:

Madaffald er alt affald, der stammer fra mad. Madaffald kan opdeles i to: madspild og øvrigt madaffald. Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Øvrigt madaffald er de dele af fødevarer, der ikke er egnet til at spise. Eksempler på madspild er brød, hel frugt og grønt og middagsrester. Eksempler på øvrigt madaffald er æggeskaller, osteskorper, kaffegrums og kernehuse.

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener”

Danskernes madspild:

Hver dansker smider 47 kg spiselig mad ud om året. Samlet set udgør madspild 42 kg pr. person pr. år i enfamilieboliger og 59 kg pr. person pr. år i etageboliger.

kilde: Landbrug & Fødevarer

Madspilds Top 10 og deres respektive andel af total madspild:

1. Middagsrester indeholdende fisk, fjerkræ og kød (inkl. rent, tilberedt kød) (forarbejdet) – 14%
2. Friske grøntsager (ikke forarbejdet) – 13%
3. Brød og kager med datomærkning – 12%
4. Frisk frugt (ikke forarbejdet) – 9%
5. Kartofler og grøntsager (forarbejdet) – 8%
6. Mejeriprodukter (ikke forarbejdet) – 5%
7. Pålæg af fisk, fjerkræ, kød (ikke forarbejdet) – 4%
8. Andre tørvarer (slik, nødder, rosiner mv.) (ikke forarbejdet) – 4%
9. Fersk og frossen fisk, fjerkræ og kød (ikke forarbejdet) – 3%
10. Brød med pålæg – herunder også madpakker (forarbejdet) – 3%

Ikke forarbejdede friske fødevarer fra detailhandlen udgør ca. 46% af madspildets top 10 i husholdningen.

kilde: Landbrug & Fødevarer

Globalt madspild:

En tredjedel af alt mad går til spilde. Det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året og er nok til at brødføde 3 milliarder mennesker.

kilde: FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste”

I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker – til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale forudsætninger.

kilde: FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste”

En af del-målene blandt FN’s 17 nye mål for fremtiden, Sustainable Development Goals, handler om madspild: “Goal 12: Ensure sustainable consumption and production patterns”. Del-målet 12.3 indebærer at i 2030 skal det globale madspild per indbygger halveres på detail- og forbrugerniveauer – samt skal madspild reduceres i produktions- og forsyningskæder, herunder fødevaretab efter høsten (post harvest losses).

kilde: FN

I udviklingslandene sker 40% af madspild ved efter-høst og i forarbejdnings led (fødevaretab), mens i de industrialiserede lande sker mere end 40% af madspild ved detail- og forbruger led.

kilde: FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste”

Madspild er verdens tredjestørste CO2-synder. Ubrugte madvarer er skyld i 3,3 milliarder ton CO2-udledning hvert år. Hvis man sammenligner den CO2-udledning, som madspild er skyld i, vil det kun være USA og Kina, der udleder mere.

kilde: FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Food Wastage Footprint: Impacts on Natural Resources”

Europa-Parlamentet fik vedtaget at andelen af madspild skal halveres inden udgangen af 2030.

kilde: Europa-Parlamentet

I år 2030 skal USA’s madspild være halveret i forhold til i dag.

kilde: U.S. Department of Agriculture og Environmental Protection Agency