Vi er Danmarks største bevægelse mod madspild. Stop Spild Af Mad er en non-profit, frivillig forbrugerbevægelse, som kæmper mod madspild og siden 2008 har medvirket til at bringe massivt fokus på madspild i Danmark samt opnået en lang række resultater i både Danmark og i samarbejde med Regeringen, EU, Norden og FN. Vi bragte fokus på madspild i Danmark og vi bragte Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Danmark genererer årligt madspild på mange hundrede tusind tons - og det kæmper vi for at stoppe.
Stop Spild Af Mad har nationale og internationale samarbejder og vi bakkes op af over 60.000 danskere samt en lang række toneangivende toppolitikere og anerkendte madpersonligheder, som ikke vil finde sig i madspild. Stop Spild Af Mad optræder i mange nationale og internationale medier, bl.a. på BBC og CNN. Stop Spild Af Mad arbejder aktivt med realiseringen af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling UN Sustainable Development Goal 12.3.
Udvalgte ambassadører, venner, supportere og folk som aktivt støtter Stop Spild Af Mad og kampen mod madspild.