Stop Spild Af Mad
facebook linkedin twitter instagram youtube blogger

Om madspild

Hvorfor er det en god idé at mindske dit madspild? Fordi:

  • Din familie vil kunne spare over 7.000 kr. om året ved at mindske madspild.
  • Du vil kunne spare flere timer i madindkøb hver måned.
  • Du vil være med til at mindske miljøbelastning og CO2-udledning.
  • Du vil være med til at passe på Jordens i forvejen knappe ressourcer samt mindske naturbeslaglæggelsen.
  • Du vil opføre dig ansvarligt i en verden, hvor på verdensplan ca. hver 9. barn, kvinde og mand mangler mad.
  • Du vil være med til at inspirere din omgangskreds og på lang sigt hele fødevareværdikæden til at mindske madspild.

Stop Spild Af Mad bevægelsen er etableret for alle, der ønsker at bidrage med tanker, ideer og handlinger til, hvordan vi kommer madspild til livs. Et liv med omtanke for hverdagens forbrug er også et liv med omtanke for miljøet. At komme madspild til livs resulterer i mindsket CO2-udledning og derved i mindre drivhuseffekt og dermed i en opbremsning af den globale opvarmning.

I 2050 er vi 9 milliarder mennesker på Jorden. Til den tid bliver der brug for alle de fødevarer, vi kan producere – og vi kan ikke fortsætte med spild af mad, som vi gør i dag, hvor en tredjedel af al verdens mad går til spilde. Madspild er ikke bare et klima- og et miljøproblem, det er også et ressourceproblem.

Bliv lidt klogere på emnet madspild:

Hvad betyder madspild for klimaet? Og hvem er de største madspildere i Danmark? Hvad smider folk mest ud? Stop Spild Af Mad har samlet en nyttig guide om madspild.

Hvad er forskel på madspild og madaffald?

Madspild er god spiselig mad, der kunne være spist af mennesker, men af en eller anden årsag er blevet smidt ud. Der er forskel på madspild og madaffald. Madaffald er ifølge Miljøstyrelsen alt affald, som stammer fra mad. Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er egnet til at blive spist. Eksempler på madspild er brød, hele frugter, grønt og middagsrester. Eksempler på madaffald er æggeskaller, kaffegrums og kernehuse.

kilde:
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2014/07/978-87-93178-75-5.pdf

Hvor meget mad smides der ud i Danmark?

Tal fra Miljøstyrelsen viser, at vi i Danmark samlet set hvert år smider for over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton per år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter, og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton per år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton.

Ifølge Landbrug & Fødevarer koster madspild danske husholdninger 13,5 milliarder kroner om året inklusiv moms og afgifter. Alle de spiselige fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 % af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark, estimerer Miljø- og Fødevareministeriet.

kilde:
https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2017/apr/rapport-det-store-madspild-sker-hos-forbrugerne/
https://lf.dk/aktuelt/nyheder/2016/december/vi-smider-julemad-ud-for-1-4-mia-kroner

Hvor stort et madspild er der i Danmark?
foto: Stop Spild Af Mad

Hvem er de største madspildere i Danmark?

Miljøstyrelsen estimerer årligt madspild i Danmark således:

  • Husholdningerne: 36 %
  • Detailhandlen: 23 %
  • Fødevareindustrien: 19 %
  • Primærproduktionen: 14 %
  • Institutioner og storkøkkener: 4 %
  • Hoteller og restauranter: 4 %

kilde:
https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2017/apr/rapport-det-store-madspild-sker-hos-forbrugerne/
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Madspild.aspx
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/Saadan-begraenser-du-madspild-i-husholdningen.aspx

Hvilke madvarer smider danskerne oftest ud?

Her er ifølge Landbrug & Fødevarer en top-ti liste over de madvarer, som danskerne oftest smider ud:

  • Middagsrester indeholdende fisk, fjerkræ og kød (inklusiv rent, tilberedt kød) (forarbejdet): 14 %
  • Friske grøntsager (ikke forarbejdet): 13 %
  • Brød og kager med datomærkning: 12 %
  • Frisk frugt (ikke forarbejdet): 9 %
  • Kartofler og grøntsager (forarbejdet): 8 %
  • Mejeriprodukter (ikke forarbejdet): 5 %
  • Pålæg af fisk, fjerkræ, kød (ikke forarbejdet): 4 %
  • Andre tørvarer (slik, nødder, rosiner med videre), (ikke forarbejdet): 4 %
  • Fersk og frossen fisk, fjerkræ og kød (ikke forarbejdet): 3 %
  • Brød med pålæg – herunder også madpakker (forarbejdet): 3 %

kilde:
https://tinyurl.com/sqohf88

Hvor meget mad smides der ud i verden?

Ifølge FN går en tredjedel af alt mad til spilde. Det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året og er nok til at brødføde tre milliarder mennesker. I udviklingslandene sker 40 % af fødevaretab ved efter-høst (food loss) og i forarbejdningsled, mens der i de industrialiserede lande sker mere end 40 % af madspild ved detail- og forbrugerled (food waste).

I år 2050 runder verdens befolkning ni milliarder mennesker – til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70 % for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild, fødevaretab og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale forudsætninger.

kilde:
http://www.fao.org/3/mb060e/mb060e00.pdf
http://www.fao.org/food-loss-and-food-waste/en/
http://www.fao.org/state-of-food-agriculture/en/

Hvor stort et madspild er der i verden?
foto: Stop Spild Af Mad

Hvad er forebyggelse af madspild og hvad er reduktion af madspild?

FN beretter at madspildet i de industrialiserede lande (food waste), som primært finder sted i detailhandlen og hos forbrugere, ikke er det samme som fødevaretab i udviklingslandene (food loss), som finder sted ude på markerne, i produktionen og forarbejdningen på grund af for eksempel manglende infrastruktur. Madspild i de industrialiserede lande (food waste) er på cirka 40 % og er lige så høj som fødevaretab i udviklingslandene (food loss) på cirka 40 % – men de to typer af spild befinder sig som sagt to forskellige steder.

kilde:
http://www.fao.org/3/mb060e/mb060e00.pdf
https://www.imeche.org/docs/default-source/default-document-library/global-food—waste-not-want-not.pdf

Hvad er forebyggelse af madspild versus reduktion af madspild?

Der er forskel på forebyggelse og reduktion af madspild. Forebyggelse er for eksempel, når en fødevareproducent optimerer sin produktion, så der ikke opstår nyt madspild/overskudsmad. Reduktion er når en fødevareproducent giver sit overskudsmad til for eksempel en velgørende organisation – derved er madspild stoppet på den korte bane, men det forhindrer ikke produktion af overskudsmad.

kilde:
https://www.information.dk/udland/2016/05/groenne-sovepude

Hvordan påvirker madspild klimaet?

Madspild står ifølge FN for 8 til 10 % af al verdens CO2-udledning. Ubrugte madvarer er skyld i 3,3 milliarder ton CO2-udledning hvert år. Hvis man sammenligner den CO2-udledning, som madspild er skyld i, vil det kun være USA og Kina, der udleder mere.

De 700.000 ton spiselige fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til 3,8 % af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark, estimerer Miljø- og Fødevareministeriet. Mindre madspild har en direkte miljøeffekt, idet det mindsker ressourcebehovet og naturbeslaglæggelse. Ifølge Paul Hawken, som er en af USA’s førende miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild blandt verdens bedste klimaløsninger.

kilde:
http://www.fao.org/3/a-bb144e.pdf
https://drawdown.org/solutions/reduced-food-waste
https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2017/apr/rapport-det-store-madspild-sker-hos-forbrugerne/

Hvordan påvirker madspild klimaet?
foto: Stop Spild Af Mad

Hvem startede kampen mod madspild i Danmark?

I 2006 gennemførte Områdechef i Landbrug & Fødevarer Klaus Jørgensen de første beregninger om husholdningernes madspild. I 2008, inspireret af beregninger fra Klaus Jørgensen, igangsatte Selina Juul forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

I slutningen af 2008 har detailkæden REMA 1000, med inspiration fra forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, afskaffet mængderabatter og indført styk-rabatter i alle kædens butikker. Disse tre faktorer gav startskuddet til en årelang kamp mod madspild i Danmark og udenfor Danmarks grænser. Siden hen er kampen mod madspild blevet en folkebevægelse – og politikere, organisationer, detailkæder, kantiner, virksomheder og forbrugere har lige siden arbejdet aktivt med at forebygge og reducere madspild i Danmark.

kilde:
https://landbrugsavisen.dk/pioner-f%C3%A5r-fornem-pris-s%C3%A6tte-tal-p%C3%A5-madspild
https://finans.dk/navne/ECE11914391/selina-juul-voksede-op-med-en-frygt-for-ikke-at-faa-mad-den-naeste-dag/
https://stiften.dk/artikel/selina-juul-fylder-40-%C3%A5r-hun-gjorde-kamp-mod-madspild-til-folkesag
https://www.berlingske.dk/virksomheder/rema-1000-til-kamp-mod-madspild

Hvilken dansk politiker gik først ind i kampen mod madspild?

Den daværende Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) tog tilbage i 2009 det første politiske spadestik i kampen mod madspild og inviterede Stop Spild Af Mad til møde. Hver eneste danske Regering har siden dengang haft fokus på madspild og samarbejdet med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

kilde:
https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/selina-juul-madspild-skal-paa-menuen-til-folketingsvalget

Hvordan går det med kampen mod madspild i Danmark?

Danskerne har ifølge Miljø- og Fødevareministeriet reduceret madspild. Danskerne har reduceret deres madspild med 14.000 ton fra 2011 til 2017. Danskerne, som bor i etageboliger, har reduceret madspild med 24 % per person, mens madspildet i enfamiliehusene derimod er uændret. Samlet set har danske husholdninger reduceret madspild med 8 % per person i løbet af de seneste seks år. Alle danske husholdninger havde et madspild på 261.000 ton i 2011/2012 – og dette er faldet til 247.000 ton i 2017. Vi er med andre ord på rette vej.

kilde:
https://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/vi-spilder-mindre-mad/
https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2018/apr/kortlaegning-af-sammensaetningen-af-dagrenovation-og-kildesorteret-organisk-affald-fra-husholdninger/

Hvad kan landbruget og fødevareindustrien gøre for at stoppe madspild?

Landbruget og fødevareindustrien kan begynde at afsætte anden klasses grøntsager, frugt og andre madvarer – for eksempel ‘grimme’ tomater, krumme agurker og lignende. Flere fødevareproducenter er begyndt at indføre ‘madspildsprodukter’ baseret på ‘grimme’ grøntsager, her for eksempel ketchup fremstillet af ‘grimme’ overskudstomater. Detailhandlen kan sælge flere af disse anden klasses grøntsager og frugt samt ‘madspildsprodukter’, som er blevet ganske populære hos forbrugerne. Generelt skal landbruget og fødevareindustrien arbejde på optimering af produktionen, så der ikke opstår overproduktion. Derudover kan der arbejdes på bedre processer fra jord til butik: bedre samarbejde mellem avler og aftager, bedre planlægning i kæden fra jord til butik, bedre lagerstyring og bedre logistik.

kilde:
https://www.tv2ostjylland.dk/tv2dk/grimme-groentsager-smides-ud-ville-du-koebe-en-krum-agurk-hvis-du-sparede-2-kroner
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2016/04/978-87-93435-54-4.pdf

Hvad kan kantiner, restauranter, storkøkkener og foodservice gøre for at stoppe madspild?

Spisesteder kan overveje at afskaffe buffeter, som er de store madspildssyndere, og indføre ‘a la carte menuer’ og mindre portioner. Man kan også tilbyde doggybags til sine gæster eller tilbyde køb-per-vægt portioner. At gøre sine spisende gæster opmærksomme på at man gør en aktiv indsats mod madspild vil også have en positiv effekt.

kilde:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/en-halv-boef-i-posen-landbrug-foedevarer-vil-have-restauranter-til-tilbyde-doggybags
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/hospital-sparer-syv-millioner-kroner-ved-bekaempe-madspild

Hvad kan detailhandlen gøre for at stoppe madspild?

Supermarkeder kan blandt andet sælge datovarer til nedsatte priser, bruge diverse madspilds-apps til at få solgt maden og skabe et bedre ‘flow’ af varer. Lokale supermarkeder kan også donere mad til velgørenhed for eksempel via den landsdækkende forening Stop Spild Lokalt. Supermarkeder kan også overveje at afskaffe mængderabatter og indføre styk-rabatter, som for eksempel REMA 1000 detailkæden har gjort. Derudover er mad i mindre forpakninger en god idé til Danmarks mindre husstande og de cirka 1,5 millioner singler. Man kan også indføre køb-per-vægt på frugt og grøntsager.

kilde:
https://dhblad.dk/datovarer-indtager-foersteplads-i-kampen-mod-madspild-03/08-2018
https://stiften.dk/artikel/k%C3%B8b-sm%C3%A5t-og-undg%C3%A5-madspild
https://ansvarlighed.coop.dk/hjertesager/madspild/
https://sallinggroup.com/ansvarlighed/klima-og-miljoe/madspild/
https://megetmindremadspild.dk/

Hvad kan forbrugere gøre for at stoppe madspild?

Forbrugere skal først og fremmest starte med at udnytte, hvad de allerede har i køkkenet, køleskabet og fryseren. Indføre ‘Tøm Køleskabet dag’ for eksempel hver søndag og ‘Tøm Fryseren uge’ for eksempel hver anden måned. Og desuden at gå efter datovarer når man køber ind. Datovarer er en glimrende måde, hvorpå man vil spare en masse penge og også hjælpe den lokale butik med at undgå madspild. Husk blot at maden skal spises eller fryses ned – så man ikke blot flytter butikkens madspild til skraldespanden derhjemme.

I butikken skal man helst holde sig til indkøbslisten og kun købe dét, man har brug for – og bruge dét man har købt. Derhjemme skal man helst lave det mad, som bliver spist. Er man en familie på fire personer, skal man ikke lave mad til seks personer. Det er en god idé, at indregne madrester i madlavningen inden de bliver til rester. Kan man bruge noget i morgen til madpakken? En rest til at spæde op til aftensmaden? Det er kun fantasten, der sætter grænser. En rest kan både være en stor og en lille portion overskudsmad.

Husk at ingen rester er for store eller for små – og de skal alle spises og ikke smides ud. Madplaner er også en god idé. Mange danskere laver madplaner i dag, og dét sparer dem både tid og penge. Dog skal madplanen være fleksibel, så en madplan for tre-fire dage kan give dig en mulighed for større fleksiblitet i hverdagen.

kilde:
http://www.madspild.net
https://stopspildafmad.org/om-madspild/hvad-kan-du-goere
https://www.gyldendal.dk/produkter/selina-juul/stop-spild-af-mad-24784/e-bog-9788702177329
https://www.gyldendal.dk/produkter/selina-juul/mad-med-respekt-51622/indbundet-9788702288650

Hvad kan forbrugere gøre mod madspild?
foto: Stop Spild Af Mad

Hvad kan politikere gøre for at stoppe madspild?

Politikere kan arbejde på at fjerne barrierer, som gør det svært at undgå madspild. Det kan for eksempel være at fjerne moms på dén overskudsmad, som fødevareproducenter og detailkæder donerer til velgørende organisationer. Det kan være at arbejde på at lempe fødevareregler for hvilke madvarer, der må og ikke må smides ud. Det kan være at arbejde på at etablere en national Madspildsfond, som kan støtte foreninger, ildsjæle, forskere og andre, som arbejder seriøst med forebyggelse og reduktion af madspild.

kilde:
https://onethird.dk
https://www.altinget.dk/artikel/stop-spild-af-mad-til-nye-ministre-styrk-vedvarende-indsats-mod-madspild
https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/selina-juul-madspild-skal-paa-menuen-til-folketingsvalget

Hvornår på året er der “madspildshøjtider”?

Landbrug & Fødevarer estimerer at mad for estimeret 1,4 milliarder kroner ryger i danskernes skraldespande i julemåneden. Dette skal ses i forhold til det årlige madspild på i alt 13,5 milliarder kroner. Dermed repræsenterer danskernes madspild i december hele 10 % af det samlede årlige madspild.

Noget tyder altså på at danskerne smider mere mad ud i julemåneden i forhold til en gennemsnitlig måned. Julens største madspildsfælde er, at danskerne køber og laver for meget julemad i frygt for, at der ikke bliver nok mad, og at alle traditionelle juleretter helst skal være repræsenteret på julebordet – derfor har man efterfølgende svært ved at udnytte alt overskudsmaden fra julen. Påsken er årets anden store madspildshøjtid.

Landbrug & Fødevarer estimerer at madspildet i påskeugen udgør 279 millioner kroner – og danskerne køber ind for 24 % mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året. For hver gang danskerne bruger 1.000 kroner på påskemad, ender mad for 140 kroner i skraldespanden. Påskens madspildsfælde ligger i, at danskerne hamstrer for meget mad inden påsken – og har det svært ved at udnytte al maden efterfølgende.

kilde:
https://lf.dk/aktuelt/nyheder/2016/december/vi-smider-julemad-ud-for-1-4-mia-kroner
https://tinyurl.com/w8w8jsv

Hvem arbejder med at redde overskudsmad i Danmark?

Stop Spild Lokalt er Danmarks største frivillige organisation mod madspild med fokus på overskudsmad, der systematisk, fødevaresikkert og sporbart deler overskudsmad ud. Stop Spild Lokalt er en frivillig organisation, som blev stiftet i 2016 af den dengang 17-årige Rasmus Erichsen. I dag er Stop Spild Lokalt vokset gevaldigt og dækker nu over mere end 120 danske byer og en enkelt by i Grønland. På landsplan uddeler Stop Spild Lokalt hver dag op mod 20 ton gratis overskudsmad.

Udover Stop Spild Lokalt findes der masser af andre velgørende organisationer med fokus på madspild og overskudsmad. Herunder blandt andet Mad med hjertet, Projekt Hjemløs, Mad til Alle, Foodsharing Copenhagen, Kolding Madhjælp, Stop Madspild Silkeborg, Fem brød og to fisk, Nordjysk Fødevareoverskud og mange flere.

kilde:
https://stopspildlokalt.dk
https://mad-med-hjertet.dk
https://projekthjemløs.dk
https://foodsharingcph.org
https://da-dk.facebook.com/koldingmadhjaelp
http://www.stopmadspild-silkeborg.dk
http://delmaden.dk
http://www.fembrodogtofisk.dk
https://no-fo.dk

Kan skraldere stoppe madspild?

Selvom skraldere er med til at skabe fokus på madspild, er skraldere ikke med til at forebygge madspild, da maden allerede er smidt ud. Madspild skal forebygges inden, maden rammer butikkernes affaldscontainere. Selvom at skraldere skralder madvarer af forskellige årsager, kan man aldrig være sikker på kvaliteten og fødevaresikkerheden af den skraldede mad. Nogengange kan maden være helt i orden – andre gange kan det være tilbagetrukne varepartier, hvor der for eksempel er metalspåner i brødet, glasskår i mysli eller listeria i pålæg.

kilde:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Skraldning.aspx
https://dsk.dk/livsfarligt-at-skralde/

Kan man lovgive mod madspild?

Flere politikere og borgere har udtrykt en interesse for lovgivning mod madspild, som allerede er implementeret i Frankrig. Skulle man ønske at lovgive mod madspild, skal man gøre det noget smartere end lovgivningen i Frankrig. Inden man lovgiver mod madspild, bør man undersøge alle aspekter af sagen. Forskning fra Syddansk Universitet viser, at franske velgørende organisationer ender med at agere ‘skraldespande’ for detailkæder, idet detailkæder er tvunget til at donere alt deres madoverskud til disse i frygt for bøder og fængsel. Maden havner derfor ofte hos velgørende organisationer, som ikke har økonomiske ressourcer nok til at formidle maden videre til de udsatte.

kilde:
https://www.sdu.dk/da/nyheder/forskningsnyheder/madspild
https://dsk.dk/kan-man-forbyde-madspild/
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-05-04-ny-fransk-lov-om-madspild-har-ingen-gang-paa-dansk-jord

Hvordan ser fremtiden for kampen mod madspild ud?

Ifølge prognoser fra Boston Consulting Group vil madspild vokse sig større i især Kina og Asien. Hvis man ikke gør noget ved problemet, vil det globale madspild vokse – og i 2030 vil det global madspild nå op på 2,1 millarder ton svarende til en værdi af 1,5 billioner US dollars.

kilde:
https://www.bcg.com/publications/2018/tackling-1.6-billion-ton-food-loss-and-waste-crisis.aspx

Er det muligt at have en verden uden madspild?

Det er ikke muligt at have nul madspild, da der altid vil opstå en vis grad madspild på grund af uforudsete begivenheder og andre faktorer i hele værdikæden fra jord til bord. Man kan minimere madspild betydeligt, men det er ikke muligt at opnå nul madspild.