Stop Spild Af Mad
facebook linkedin twitter instagram youtube blogger

Vores projekter

Vi skaber resultater. Stop Spild Af Mad er Danmarks største non-profit bevægelse mod madspild, som har igangsat kampen mod madspild i Danmark. Siden 2008 har vi både igangsat og medvirket i over 200 lokale, landsdækkende, nationale og internationale projekter, events, kampagner, overskudsmadindsamlinger, analyser, debatter og mange andre aktiviteter i kampen mod madspild. Se udvalgte projekter og aktiviteter her:

Videncenter om Madspild

Nationalt Videncenter om Madspild. Norden har fået sit første virtuelle videncenter om madspild, som samler bl.a. analyser og rapporter om madspild og oplyser om madspildets omfang. Videncenter er støttet af Metro-Schrøder Fonden og Miljøstyrelsen.

Spar & Hjælp kampagne

Den landsdækkende Spar & Hjælp kampagne med KIWI, Stop Spild Af Mad og Dansk Folkehjælp, som har til formål både at minske madspild og samtidig hjælpe fattige danskere. Ved at købe en datovare med Spar & Hjælp mærke, går der hver gang 1 kr. til Dansk Folkehjælp.

JULEOVERSKUD

Det landsdækkende årlige velgørende projekt JULEOVERSKUD af Stop Spild Af Mad, Dansk Folkehjælp og REMA 1000, hvor frivillige indsamler tonsvis af god overskudsjulemad fra REMA 1000 supermarkeder og videreformidler maden gratis ud til fattige familier i Danmark.

Undervisningskampagne

Gratis undervisningskampagne “Stop Madspild” til folkeskolens ældste klasser. Undervisningskampagnen er lavet i samarbejde med bl.a. Danmarks Lærerforening og er støttet Miljøstyrelsen. Kampagnens undervisningsmaterialer er downloadet over 4.900 gange.

Samarbejde med EU

Stop Spild Af Mad er medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild, EU Platform on Food Losses and Food Waste, som består af toneangivende europæiske aktører og organisationer, bl.a. FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO.

Samarbejde med FN

Stop Spild Af Mad er partner i FN’s globale initiativ SAVE FOOD, er partner i FAO/UNEP kampagne Think.Eat.Save, er nævnt i flere FN-rapporter og publikationer om madspild og er taler på FN’s verdenskongresser SAVE FOOD.

REFOOD mærket

Stop Spild Af Mad er medstifter af REFOOD mærket, som er en certificeringsordning for kantiner, restauranter, spisesteder og foodservice sektor, det gør en indsats mod madspild og for genanvendelse.

Velgørenhedsmiddag

Velgørenhedsmiddag med fokus på madspild arrangeret af Miljø- og Fødevareministeriet, Stop Spild Af Mad og Dansk Folkehjælp med kongelig deltagelse af H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie for at støtte det landsdækkende velgørende projekt JULEOVERSKUD.

MADOVERSKUD

Dansk Folkehjælp, Stop Spild Af Mad, Spotmarket m.fl. er gået sammen om MADVERSKUD, der har til formål at bekæmpe madspild i fødevareindustrien og yde gratis madhjælp til fattige familier. Projektet har et landsdækkende sigte og er støttet af Miljøstyrelsen.

Doggybags

Siden 2013 har Stop Spild Af Mad og Unilever Food Solutions uddelt over 60.000 gratis doggybags til over 200 restauranter og spisesteder i hele landet. Analyse af TNS Gallup for Stop Spild Af Mad viser, at over halvdelen af danskere vil tage imod en doggybag.

Restekogebog

Stop Spild Af Mad har på Gyldendal udgivet den prisvindende restekogebog “Stop spild af mad – en kogebog med mere” med medvirken af bl.a. Francis Cardenau, Camilla Plum og Thomas Rode Andersen. Bogen kan lånes på alle landets biblioteker.

Overskudsmad til udsatte

Siden 2011 har Stop Spild Af Mad, samarbejdspartnere og frivillige indsamlet og videreformidlet over 300 tons god gratis overskudsmad til herberger, væresteder, asylcentre, krisecentre, kvindehjem samt andre hjælpeorganisationer for hjemløse og socialt udsatte.

Kronikker med ministre

Siden 2010 har Stop Spild Af Mad’s stifter Selina Juul skrevet over 190 kronikker, blogs og debatindlæg om madspild i danske og internationale medier, samt kronikker med syv ministre og flere politikere. I dag skriver hun om madspild på The Huffington Post USA.

Danmarks største events

Stop Spild Af Mad og partnere afholdte på Rådhuspladsen i København Danmarks største events mod madspild, Sammen Mod Madspild. Events bød bl.a. på gratis bespisning af 6.000 mennesker. Events blev gentaget under navnet United Against Food Waste på Island, Sverige, Finland og Norge.

Tre regeringer i træk

Siden 2010 har Stop Spild Af Mad haft et godt og frugtbart samarbejde med den danske regering – og Stop Spild Af Mad har formået at forstætte det gode samarbejde med tre regeringer i træk, også med den nuværende regering.

Oplysningskampagner

Stop Spild Af Mad og bevægelsens mange ambassadører og frivillige afvikler ofte nye oplysningskampagner om madspild, som udstyrer danskerne med konkrete værktøjer til bedre udnyttelse af fødevarer.

Roskilde Festival

I 2014 har Stop Spild Af Mad, samarbejdspartnere og frivillige indsamlet og videreformidlet 27,5 tons god gratis overskudsmad fra Roskilde Festival til socialt udsatte. Indsatsen vandt den anerkendte internationale festivalpris Green Operations Award.

Danmark på verdenskortet

Siden 2008 har Stop Spild Af Mad genereret over 7.000 danske og internationale medieomtaler samt over 200 TV optrædener. USA, Kina, Japan, Indien, Rusland, Brasilien, Mexico, Tyskland, England og mange andre lande har skrevet om Stop Spild Af Mad’s arbejde.

Bidrag til bøger

Stop Spild Af Mad er omtalt i over 25 danske og internationale bøger om madspild, hvor i flere af dem har Stop Spild Af Mad bidraget med forordet.

Bidrag til rapporter

Stop Spild Af Mad er omtalt i over 20 danske og internationale rapporter og publikationer om madspild, og har bidraget til 7 internationale og publikationer rapporter om madspild.

Charter om mindre madspild

Stop Spild Af Mad er medunderskriver på Miljøministeriets Charter om Mindre Madspild og er medlem af Miljø- og Fødevareministeriets Partnerskab om mindre madspild.

Vi var med fra start

I 2010 skrev Stop Spild Af Mad i Europa-Parlamentet sammen med flere europæiske organisationer under på Joint Declaration Against Food Waste, en europæisk erklæring med formål at reducere madspild med minimum 50% inden 2025. Erklæringen var med til at påvirke EU og FN.

EU FUSIONS

Stop Spild Af Mad er partner i EU FUSIONS – et forskningsprojekt om madspild med 21 partnere fra EU, bl.a. FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO.

FLW Protocol

Stop Spild Af Mad er medudvikler af den globale protokol mod madspild, The Food Loss & Waste Protocol, sammen med flere internationale partnere. Protokollen har til formål at standardisere målingen af madspild og fødevaretab gennem hele værdikæden.